Aston Villa – kærlighed ved første blik på Tipslørdag

Nogle vælger deres klub. Andre bliver valgt af den.

For mig begyndte det foran fjernsynet sammen med min far, mens vi så Tipslørdag. Det var egentlig lidt tilfældigt. Aston Villa fangede min opmærksomhed, fordi navnet mindede mig om Aston Martin. Min far var mekaniker, så bilmærket kendte jeg godt. Samtidig havde Villa nogle af de flotteste trøjer i engelsk fodbold, og på en eller anden måde var jeg solgt allerede dér.

Kærligheden blev for alvor cementeret af spillere som Gabriel Agbonlahor, Juan Pablo Ángel, Martin Laursen og David Ginola. Spillere, der gjorde Villa Park til noget særligt, og som gjorde, at Aston Villa-trøjen blev den eneste trøje, jeg virkelig måtte eje.

Men det har aldrig været et fanliv fyldt med trofæer og konstant succes. Tværtimod. Som Villa-fan lærer man hurtigt at leve med modgang. Det hårdeste øjeblik var uden tvivl nedrykningen i 2016. En af Englands største klubber var pludselig væk fra Premier League, og vejen tilbage blev længere og sværere, end mange havde forestillet sig.

Jeg husker særligt årene i Championship, hvor holdet nærmest blev holdt sammen af lejede spillere, håb og en ung Jack Grealish. For mig vil Grealish altid være manden, der bar Aston Villa på sine skuldre. Han førte klubben tilbage til Premier League i 2019 og var året efter afgørende for, at Villa overlevede i rækken. Den sæson glemmer jeg aldrig.

Derfor har jeg aldrig haft noget imod hans skifte til Manchester City. Når en spiller giver så meget af sig selv og samtidig indbringer omkring en milliard kroner til sin barndomsklub, så har han fortjent retten til at jagte nye drømme. Jeg ville stadig tage imod ham med åbne arme, hvis han en dag vendte tilbage til Villa Park.

Måske derfor var der heller aldrig tvivl om, hvilken trøje jeg skulle have på, da jeg stod på Proud Mary sammen med Aston Villa Danmark og oplevede Aston Villa løfte et europæisk trofæ igen. Fra de tilfældige Tipslørdag-kampe med min far til europæiske triumfer blandt andre Villa-fans. Det er øjeblikke som dem, der minder mig om, hvorfor fodbold aldrig kun handler om resultater.

Det handler om minderne.

Og nogle gange starter de med et navn på en klub, der minder om en bil.