Refusionspolitik

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret ved køb på Fodboldminder.dk.

Fristen regnes fra den dag, du modtager varen. Ved køb af flere varer i én ordre, der leveres enkeltvis, regnes fristen fra modtagelsen af den sidste vare.

Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du kontakte os på fodboldminder@gmail.com inden fortrydelsesfristens udløb. Du kan også benytte den lovpligtige standardfortrydelsesformular.

Du kan ikke fortryde købet ved blot at undlade at afhente pakken. Returneres en pakke som følge af manglende afhentning, forbeholder vi os retten til at fratrække de faktiske omkostninger ved returfragten.

Returnering ved fortrydelse

Varen skal returneres senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.

Returadresse:

Fodboldminder.dk
Lyrskovgade 19, 4. tv.
1758 København V

Personlig aflevering kan ske efter forudgående aftale. Kontakt os på fodboldminder@gmail.com.

Du afholder selv udgiften til returfragt og bærer ansvaret for varen, indtil den er modtaget hos os.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Tilbagebetaling

Ved godkendt fortrydelse tilbagebetales købsbeløbet senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at den er afsendt.

Beløbet tilbagebetales til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet aftales.

Reklamation

Fodboldminder.dk sælger primært brugte fodboldtrøjer, som ofte har alder, brugsspor og individuelle karakteristika. Derfor beskrives hver vare så præcist som muligt med billeder og tekst.

Hvis du modtager en forkert vare, eller hvis varen afviger væsentligt fra den beskrevne stand, bedes du kontakte os hurtigst muligt på fodboldminder@gmail.com, så vi kan finde en løsning.

Ved reklamation bedes du beskrive problemet og vedlægge relevante billeder. Gem altid dokumentation for eventuel returnering.

Almindelige tegn på alder og brug, som er beskrevet eller synlige på produktbillederne, betragtes ikke som fejl. Dette kan eksempelvis være mindre falmning, lettere slid, mindre pletter eller andre normale brugsspor på ældre og brugte tekstilvarer.

Vi modtager kun reklamationer på varer, der returneres til ovenstående adresse efter forudgående aftale.